“Musikalske Perler”

Ingen dage er ens for nogle af os, der er altid noget overraskende der sker.
Det går både den trælse og den sjove vej, det hele er med til at danne vores hverdag, og med til at gøre os “delsomme” med andre og til at være os selv.
Sådan er det også med musikken, der er sjove melodier – gode tekster man kan lytte til, og så er der det man genkender, uden at tænke mere over det.
Ja livet er en spændende størrelse, men næsten uanset hvordan ens dag har været, så er vi i Gårdsangerne fra Thy ikke i tvivl om, at det musik vi spiller og kommer med, kan være en af de stille engle, der løfter os op, når vores vinger har problemer med at flyve.

Cd’en indeholder 15 musikalske perler, og med meget stor musikalsk spredning af genre. Vi kommer vidt omkring, bl.a. i Bakkens Hvile med ”Køb blomster, køb blomster”, – ind på cafeen hvor ”Frk. Johansen” serverede, og hvor man konkurrerede om, hvem der skulle betjene den flotte mand med overskæg, også historien med ”Alle sømænd er glade for piger”, den fattige mand ”På risten” der aldrig får andet end lugten, vi fortæller lidt fra ”Mølleåen” og der bliver spurgt om ”Hvor er min kone”.”Har du solskin i dit hjerte” og ”Sølvstænk i de gyldne lokker” – ja så er man tæt på  ”Så går min tanke hjem”.I det mere eftertænksomme hjørne kommer det direkte spørgsmål ”Sig mig, hvor mange har kysset dig” og så det man gerne vil, men ikke helt får klaret ”Der er så meget man ikke får sagt”.Ingen kan være i tvivl om  man bliver ”Dus med himlens fugle”, og finder frem til ”Du er min øjesten” når de Musikalske Perler kommer i cd’en derhjemme, ja så vil der komme glad musik, spændende musikalske sammensætninger og ”bid” ud af højtalerne – en cd man kan høre igen og igen…

Da cd’en blev indspillet, var der alvor, glæde, sjov og ballade i studiet – det er vores tro, at I kan høre alle elementer på denne cd – køb den – den er klar til at blive spillet og skabe glæde.

Der er lagt mange timer i tilblivelsen af CD’en “Musikalske Perler” – hvor der er noget genkendeligt og enkelte af sangene i “helt ny forklædning”, men alle er med det velkendte Gårdsanger fra Thy sound – og ét er sikkert, vi glæder os til at præsentere CD´en for Jer på vore koncerter rundt omkring i landet.

Der er lukket for kommentarer.