Presse

Her kan du hente vores presse materiale:

Pressemeddelelse i PDF: her.

Pressebillede: her

A2+A3+A4 Plakat i PDF: her

__________________________________________________

Pressemeddelelse:

Gårdsangerne fra Thy blev dannet i 1998 og består af 9 glade musikvenner.

Gårdsangerne fra Thy ønsker at bevare den gamle gårdsangertradition, hvilket også kan høres i de tekster, der synges. Det er tekster, der fortæller historien om livet med kærlighed, savn, håb, liv og død. Dog går nutidens gårdsangere ikke fra baggård til baggård som de gjorde for år tilbage. Verden står heldigvis ikke stille og derfor udvikler Gårdsangerne fra Thy sig med nye sange på repertoiret, sange som de gamle gårdsangere ikke kendte til.

TV Midt/Vest har fulgt Gårdsangerne fra Thy i to omgange – til optagelsen i Lundgård Studiet under indspilningen af Musikalske Perler og Kirkekoncert i Sjørring Kirke. Kirkekoncerten blev vist i to udsendelser på TV Midt/Vest og kan ses på hjemmesiden www.gaardsangernefrathy.dk

Gårdsangerne fra Thy har i november 2020 udgivet både en CD og en DVD med titlen ”Sange vi aldrig glemmer”. CD´en indeholder 16 sange og DVD’en indeholder dokumentarfilm samt 16 sange i lyd og billeder. Alle sange på DVD’en har sangteksterne som undertekster, så det kan bruges til fællessang arrangementer. Optagelsen har fundet sted på plejehjemmet Åbakken i Hurup og Hurup Kirke.

Der er fart, fest og højt humør, hvor Gårdsangerne fra Thy optræder, og det er uanset om det er på gaden, på plejehjem, til koncert i forsamlingshuse, privat fester eller kirkekoncerter.

Den spraglede gårdsanger påklædning, de spændende instrumenter, kaffekande, murerbalje, vaskebræt m.m. og de mere traditionelle instrumenter guitar, harmonika, bas, sav, banjo, mandolin og violin er med til at give den gode ”Gårdsangerne fra Thy” stemning.

Når Gårdsangerne fra Thy optræder er der fællessang som alle kan nyde at være en del af.

Gårdsangerne fra Thy har i alt udgivet 5 CD´er og 1 DVD

Pressebillede:

Pressebillede 2017

Plakat:

Der er lukket for kommentarer.